mandag den 17. februar 2014

Sådan når du dine mål

Jeg har den seneste uges tid haft allieret mig med Sebastian Lundberg, der arbejder som personlig træner, for at få lidt motivation til min træning, og i den forbindelse har jeg haft en masse forskellige tanker, i takt med han stillede diverse spørgsmål og de tanker og konklusioner jeg har gjort mig, vil jeg nu dele med jer, for jeg tror der er flere der har overset nogle ting ved deres træning.

Et af de første spørgsmål Sebastian stillede, var hvad jeg ville opnå? Allerede her havde jeg svært ved at svare - For hvad er det jeg vil opnå? Det kan være svært at holde motivationen til at træne, hvis ikke der er et mål at sigte mod og her kunne jeg endelig få brugt min uddannelse til noget, for her har jeg da lært at sætte 'SMART-mål'.

For at et mål er SMART skal det være:

Specifikt
  • Et specifikt mål kan fx være at tabe 5 kilo
  • At kunne squate 50 kilo
Målbart
  • Du sikre at målet er målbart ved at sætte tal på dit mål i form af fx kilo eller antal gentagelser (Eller endnu bedre - begge dele). Det er svært at have som som mål "at være sund", for hvornår er dette mål opnået?
Accepteret
  • For at kunne nå sine mål er det vigtigt at have sine omgivelsers accept. Er din familie med på at du skal bruge en del tid på at nå målet, at du muligvis er væk hjemmefra 1½ time mere om dagen?
Realistisk
  • Det nytter ikke at ville tabe sig 15 kg på en måned, for det er på ingen måde realistisk (eller sundt) og det er garanteret at målet ikke vil opnås på den ønskede tid. Sørg for at målet og rammerne omkring er realistiske.
Tidsbestemt
  • Sæt en frist på hvornår målet skal være nået og husk punktet ovenfor.


Hvis du benytter disse 'regler' for dit mål, så vil du højst sandsynligt opleve at du når dit mål og derved få en succesoplevelse, som er medvirkende til at holde motivationen oppe, for når først man har oplevet resultaterne, bliver man helt afhængig af at opnå mere.
Hvad er dit mål?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar